Pilehavenskolens motto er "Et godt grosted". Vi ser det som vores fornemmeste opgave at bidrage til at danne hele mennesker, der kan klare sig godt både fagligt og socialt i en global verden. Det gør vi ved, at være en alsidig skole, hvor faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger. Dansk og matematik prioriteres højt, som grundlag for arbejdet med de øvrige fag. Samtidig lægger vi vægt på at styrke den musiske og kreative side af eleverne.
I erkendelse af udviklingen i vort samfund indgår medie og miljølærere som en integreret del af den daglige undervisning. Emne og projektorienteret undervisning er én af vore arbejdsmetoder, og vi vil gerne styrke elevernes lyst til at eksperimentere.
På Pilehaveskolen vil vi gerne give eleverne en oplevelse af at være en del af et fællesskab med fælles oplevelser og traditioner.
Vi lægger vægt på ansvarlighed for egen og andres situation, og på at eleverne udviser respekt og hensyntagen til deres medmennesker.
Vi ønsker et godt og tæt forældresamarbejde og vil gerne inddrage forældrene i skolens liv til gavn for udviklingen af aktivitetsniveauet.